En vigtig diskussion omkring alt det med Gud og Jesus, det handler om dåben, og hvordan vi skal døbes.

I Danmark er der tradition for at døbe babyer, men er det egentlig en gyldig dåb, hvis man vil følge Jesus med hele hjertet, og komme i Himlen?

Et andet spørgsmål, der kommer i forlængelse: Kommer et barn “automatisk” i himlen, når det er døbt? Hvad med en voksen, der tror på Jesus, skal han/hun så døbes igen?

Disse spændende spørgsmål vil vi kigge på her.

Tag sikkerhedskoene på

Og vi kan lige starte med at sige, at emnet med babydåb måske kan komme til at træde nogen over tæerne. Men husk; nogengange træder Gud os over tæerne, fordi vi skal lave os selv om. Skifte mening.

Så kig på hvad Gud siger om emnet. Find din bibel frem og check hvad Gud siger. Kig på hvordan de troende bliver døbt i biblen. Hvis du selv er babydøbt, så lad Gud tale til dig, før du bliver fornærmet.

En døbt baby kommer ikke automatisk i himlen

Det første der skal slås fast her er, at en døbt baby IKKE automatisk kommer i himlen. Men kommer i himlen af at tro på Jesus, ikke af at blive døbt, hverken som barn eller voksen.

Hvis man fx. blev babydøbt men vokser op som ateist så kommer man selvfølgelig ikke ind i Guds rige. Man skal tro på Gud for at blive frelst. Det gør en ateist ikke.

Man kommer ind i himlen på sin tro på Jesus, og kun ved troen. Derfor bliver man ikke automatisk frelst af sin babydåb.

De troende skal døbes

Til gengæld siger biblen, at en troende (en person der tror på Jesus) skal omvende sig, døbes i vand og modtage Helligånden. Det vil siges, at dåben er stadig vigtig. Det er noget Jesus befaler os at gøre.

Vi har alle brug for at blive vasket rene for vores synd. Det lyder lidt voldsomt, men vi skal faktisk vaskes i Jesu blod. Vi skal begrave vores gamle liv. Vi skal vaskes rene. Men hvordan vasker man sig helt konkret? Svaret er, at det sker i dåben. Det er en fysisk handling som har en effekt i den spirituelle verden.

Men dåben virker kun, hvis det er en troende, der kommer ned i vandet. En person der ønsker at vende sig fra sine synder imod Gud.

Hvor gammel skal man være?

Man kan altså ikke døbe en baby. Det er ikke en gyldig dåb overfor Gud. Men hvor gammel skal man så være?

Svaret er, at man skal ikke være helt “voksen” (fx 18 år gammel, myndig eller noget andet), men man skal være gammel nok til at forstå synd og ønske Gud istedet. Denne alder kan variere fra person til person, men man er hvertfald typisk mere end 10-12 år gammel.

Dåb er EFTER omvendelse

Det vigtige er nemlig, at dåben sker efter din omvendelse. Det er noget du gør overfor Gud for at vaske dine synder bort, begrave dit gamle liv og identificere dig med Kristus.

Hvis du bliver døbt uden at du tror på Jesus og er parat til et liv med ham, så gør dåben ingenting. Så gør den dig bare våd. Så er den nemlig bare en gerning, ligeså ligegyldig som at gå over vejen. Det ændrer ikke dit forhold til Gud.

En dåb for at blive medlem af en kirke er heller ikke gyldig

Det gælder derfor også voksne, der bliver døbt, bare som et ritual eller for at blive medlem i en kirke. Det kommer man ikke i himlen af.

Man kan sige det på denne måde: Hvis du ikke tror på Jesus og ikke vil vende dig fra dit gamle liv, så har dåben ingen effekt.

Er en baby klar til et liv med Jesus?

Dåben er altså noget man skal gøre efter at man er klar til et liv med Jesus. En baby er ikke klar. Babyen ved ikke noget og har ikke selv besluttet noget. Så babyen bliver bare våd.

Dåben betyder kun noget for Gud, hvis du forstår at du har brug for tilgivelse. Det aner babyer ikke noget om.

Skal voksne, der er babydøbt, så døbes igen, hvis de tror på Jesus?

Ja, det skal man. Men man bør sige det på denne måde: Voksne skal ikke døbes “igen“. De er aldrig blevet rigtig døbt. De skal døbes rigtigt, for første gang, efter omvendelse helt under vand.

Skal jeg døbe mine børn om?

Ja, dine børn skal døbes på deres egen tro, når de er klar – dvs. at de forstår, at de har syndet imod Gud, og har brug for at blive vasket rene. Og som sagt ovenfor. Dine børn skal egentlig ikke døbes “om“. De skal døbes rigtigt.

Og det skal du også selv.

Bliv døbt i dag – hvis du er klar!

Hvis du vil døbes, er der håb for dig. Det kan blive idag. Det eneste der behøves er en kristen, det forstår hvad det handler om, så han eller hun kan hjælpe dig med at komme ordentligt ned under vand. Personen der døber dig gør ikke noget “magisk”. Det er noget du gør overfor Gud.

Bliv døbt i dag

Gud velsigne dig!

Typiske misforståelser

Her finder du en liste over en række indvendinger og myter om dette emne.

Hele husstanden“: at biblen står der, at en mand blev opfordret til at hele husstanden skulle døbes. Der står hverken om babyer var med eller ej. Ikke et bevis for babydåb.

En ny omskæring“: nogen mener, at dåben er som en omskæring, man også gjorde på jødiske børn. Men nej, Gud laver en ny pagt; og dåben vasker synderne bort på din omvendelse. Dåben er ikke ligesom en omskæring, der automatisk frelser dig. Omskæring frelste i øvrigt ikke jøderne.

Tro kan bare komme EFTER dåb”: Nogen tror, at babydåben gælder, hvis du bare kommer til tro på Jesus senere: Nej, det siger Biblen ikke noget om. Som nævnt ovenfor, dåben er noget du skal gøre efter omvendelse.

Lad de små børn komme til mig”; “det må du ikke hindre”: et bibelvers fra Mark 10:13, der ofte bruges af babydøbere. Men Jesus taler ikke om dåben her.

Hvad med røveren på korset?” Han blev jo ikke døbt, argumenterer nogen. Nej, men Jesus var heller ikke død endnu. Han kunne ikke blive døbt til navnet Jesus på sin tro. Men det kan du.

Dåben er bare symbolsk”, denne diskussion er slet ikke vigtig, siger nogen: Det siger Biblen ikke noget om.

Tak fordi du læste med, og Gud velsigne dig!