Har du kampe i dit liv, du ønskede du kunne vinde? Har du slag, som du regner for tabte?

Historiens største begivenhed – at Gud besøgte os som menneske – endte også som et gigantisk nederlag. Gud blev korsfæstet. Misundelige mennesker slog ham ihjel. Slaget var tabt.

Troede man.

3 dage senere genopstod Jesus fra de døde, og vendte historiens største nederlag til verdens mest fantastiske sejr.

Sejren for Jesus betyder for dig, at der også er adgang til sejr i dine personlige slag, som du ellers anså for tabte.

Dine nederlag

Du har formentlig nogen nederlag i bagagen. Alle mennesker har nogen slag, de ikke vandt.

Har du afskrevet muligheden for en sejr i dine tabte slag?

Har du affundet dig med dit dårlige helbred, måske med en bestemt sygdom, der plager dig? Har du accepteret en presset økonomi? Har du opgivet at få bedre personlige forhold eller at finde et bedre job? Har du en fortid, du ikke kan slippe – eller som ikke vil slippe dig? Har du søgt sandheden, men er stadig i tvivl, om der overhovedet er mening med det hele?

Så er der gode nyheder til dig.

Med Jesus er der sejr til dig i alle disse tabte slag.

Sejren er allerede vundet

Da Jesus genopstod blev det gjort muligt at få sejr i alle disse slag. Det er en sejr, der faktisk allerede har fundet sted.

Ligesom døden ikke var stærk nok til at holde en syndfri mand som Jesus, så er dine nederlag ikke stærke nok til at blive permanente, hvis Gud er med dig.

For Gud er alting nemlig muligt. Han skabte universet. Tror du så ikke, at han kan løse dine problemer?

Han kan tage alle dine tabte slag og vende dem til sejr. En glorværdig sejr!

Hvordan virker det? Jeg er da ikke rask!

Da Jesus blev korsfæstet blev han også tortureret. Biblen fortæller, at vi allerede har fået helbredelse ved hans sår.

“Ved hans sår fik vi helbredelse.” – Biblen, 1. Petersbrev 2:24

Det kan lyde lidt mærkeligt, når vi tydeligvis kan se på vores liv, at tingene ikke er i orden. Det er fordi, at da Jesus sejrede blev sejren også gjort tilgængelig for os. Arbejdet fra Jesus’ side er gjort, kan man sige.

Men vi skal stadig appropriere sejren i vores eget liv.

Er du parat til det?

Jeg vil gerne opleve sejr – hvad gør jeg?

Det første du skal vide er, at det ikke er Gud, der skal flytte sig. Du skal ikke vente på, at Gud gør noget. Han har allerede gjort det, han skulle. Han gav sin søn. Det er også det, der kaldes Guds nåde.

Nej, det er faktisk dig nu, der selv skal gøre din del.

Og hvad er det så, vi kan gøre for en Gud, de har skabt alt? Hvad kan vi gøre, når Gud ikke motiveres af vores gode handlinger – som ikke imponeres af, hvad vi gør?

Biblen svarer ret enkelt på spørgsmålet.

Du skal tro. Tro på at sejren findes i Jesus.

Hvad skal jeg gøre helt konkret?

Hvis du vil opleve frihed, og tror på at Jesus kan vende dine nederlag til sejre (det kan han!), så skal du søge ham i bøn.

Du kan starte med at give Gud 1 minut.

Du skal forstå, at du må søge Gud, før du søger løsningen på dit problem. Gud vil ikke bare løse dit problem. Han vil frelse dig fra Helvede. Sådan bliver du frelst.

Sejren handler i sidste ende om at sejre over Satan. Og Satan er en taber. Læs mere

Gud velsigne dig.

Har du spørgsmål om Jesus? Han er den eneste vej til Himlen. Han kan frelse dig, helbrede dig og sætte dig fri. Sådan bliver du frelst

Læs også: Gode mennesker kommer ikke i himlen