Du har nok hørt udtrykket at “blive kastet for løverne“.

Men er du klar over, hvad udtrykket egentlig betyder?

Det er lidt et gammeldags udtryk med betydningen “Blive smidt ind i en svær situation” eller “Præsentere noget i et forum eller for nogen mennesker, der ikke har lyst til at høre det“. Det er i den betydning, at de fleste bruger udtrykket.

Men faktisk har talemåden en dybere og langt mere alvorlig betydning.

Det er nemlig den sande historie om, hvordan en mand blev kastet for løver, der skulle spise ham. Men fordi Gud var med ham, så blev han reddet.

Det kan du læse mere om her.

Et bibelsk udtryk

“At blive kastet for løverne” er et udtryk, der stammer fra Biblen

“hvis nogen i de næste 30 dage beder en bøn til nogen anden end Dem—det være sig til en gud eller til et menneske—skal de kastes for løverne” – Daniel 6:7

Historien fortæller, at personen Daniel blev efterfølgende fanget på fersk gerning i at bede til Gud, og han blev kastet for løverne. Faktisk var det en lov, der blev lavet for at komme af med lige netop Daniel. Det kan sammenlignes med, at der i dag bliver lavet love, der er til for at lukke munden på de kristne (f.eks. love om “hate speech” og “bøn for børn / handikappede”).

Udtrykkets sande betydning er altså den sande historie om Daniel, som blev kastet for løverne.

Daniel blev frelst

Det fantastiske ved historien er, at Daniel ikke blot blev kastet for løverne og døde. Han fik kontrol over løverne, og de spiste ham ikke. Det endte godt:

Næste morgen ved daggry stod kongen op og skyndte sig hen til løvekulen. Endnu inden han var nået helt derhen, råbte han sørgmodigt: „Åh, Daniel, du den levende Guds tjener! Mon den Gud, som du tjente så trofast, kunne redde dig fra løverne?” Straks svarede Daniel: „Deres Majestæt længe leve! Min Gud sendte en engel og lukkede løvernes gab, så de ikke kunne skade mig. I Guds øjne er jeg nemlig uskyldig, og jeg har heller ikke gjort noget forkert over for Dem, Deres Majestæt.”
Kongen var ude af sig selv af glæde. Han fik straks Daniel hejst op fra løvekulen. Ikke en skramme havde han fået, for han havde sat sin lid til Gud.
Daniel 6:20-24

Daniel – det kan blive dig

Historien om Daniel har en dybere betydning. Daniel, det er dig. Vi er nemlig blevet fanget i synd, og vi skal straffes for de synder, vi hver især har begået, fordi Gud er retfærdig. Men vi kan ligesom Daniel blive frelst:

Har du spørgsmål om Jesus? Han er den eneste vej til Himlen. Han kan frelse dig, helbrede dig og sætte dig fri. Sådan bliver du frelst

Læs også: Gode mennesker kommer ikke i himlen