Du har nok hørt udtrykket at “i ellevte time“.

Men er du klar over, hvad udtrykket egentlig betyder?

Det er lidt noget gammeldags udtryk med betydningen “I sidste øjeblik” eller “Når noget bliver gjort lige op til deadline“. Det er i den betydning, at de fleste bruger udtrykket.

Men faktisk har talemåden en dybere og langt mere alvorlig betydning.

Det handler nemlig om hvordan Gud velsigner os, og hvordan Gud er.

Det kan du læse mere om her

Et bibelsk udtryk

I 11. time” er et udtryk, der stammer fra Biblen. Det er lignelsen om arbejderne, der fik den samme løn for forskellige stykker arbejde. Nogen beklagede sig, og syntes, at det ikke var fair. De syntes, at dem, der først var kommet i 11. time, og ikke havde været med hele dagen, skulle have mindre.

“Jamen, de sidste dér har jo kun været i arbejde i én time, og du har givet dem lige så meget som os, der har slidt i det hele dagen og kæmpet os igennem middagsheden.’ (Mat 20:12)

Synes du ikke, det var fair af Gud?

Så kan det lære det lidt om, hvordan Gud er:

Gud er ikke det, som vi kalder “fair”

I ellevte time betyder, at Gud ikke er fair. Gud forfordeler dem, der er svage eller kommer til sidst. Der er masser af eksempler på dette:

  • Gud vil bede de bageste om at stille sig frem
  • Gud tager de stille og ydmyge og fremhæver dem
  • Gud tager dem, andre ikke kan bruge: Synderne og de prostituerede
  • Gud afviser de stolte, der siger, de ikke har brug for ham
  • Gud hjælper dem, der kommer til sidst
  • Gud frelser en morder, der tager imod Jesus, men kaster en stolt person, der ikke vil acceptere, at Gud findes, i Helvede.
  • Gud sammenligner ikke mennesker med hinanden, men op imod hans egen standard, og hans lov.

Hvorfor er Gud ikke fair?

Problemet er ikke, at Gud ikke er fair. Gud er fair. Gud er faktisk langt mere fair og retfærdig end os. Men vi sammenligner os med hinanden og siger, at “de andre derovre, de er ikke så slemme som os”. Det gør Gud ikke. Gud sammenligner os ikke med andre. Han ser på, om vi har syndet imod ham.

Vi har syndet imod Gud

Vi har alle syndet imod Gud, og kommer i Helvede for det.

Biblen fortæller, at mennesket syndede mod Gud og blev smidt ud af Paradisets have. Der lever vi nu – adskilt fra Gud, i verden med dens sygdomme og ondskab. Vi skal stå til regnskab for alt, hvad vi har gjort en dag. Kun gennem Jesus kan vi komme tilbage til Gud, når vi i troen på hans søn Jesus vender os fra vores synd, bliver døbt til Jesus og modtager helligånden.

Det er derfor, at Jesus er den eneste vej i Himlen.

Gud velsigne dig.

Har du spørgsmål om Jesus? Han er den eneste vej til Himlen. Han kan frelse dig, helbrede dig og sætte dig fri. Sådan bliver du frelst

Læs også: Gode mennesker kommer ikke i himlen