At blive døbt er en af de vigtigste beslutninger, du kan tage i dette liv. Det er noget du skal gøre, når du er kommet til tro på Jesus og er villig til at vende dig fra dit gamle liv mod noget nyt.

Men hvad sker der egentlig, når man bliver døbt? Det kan du læse mere om her.

Hvad sker der i dåben?

Dåben er ikke en symbolsk handling. Det er en fysisk handling i den virkelige verden, som har en effekt i den spirituelle verden.

Dåben er et rensende bad for din synd, en begravelse af dit gamle liv og en bekendtgørelse overfor din omverden. Dåben er også der, hvor du løses fra syndens magt over dit liv. Og det er noget, som Jesus befaler os at gøre, og som alle kristne skal gøre.

Når du har valgt at blive kristen – dvs. at du tror på Jesus – skal du derfor døbes til Jesus Kristus, fuldt neddykket under vand.

Det er altså noget, du gør overfor Gud – ikke for at blive medlem af en kirke.

Jeg er allerede barnedøbt – skal jeg så døbes “igen”?

Ja, det skal du. Kommer babydøbte i himlen? Læs mere her

Jeg vil gerne døbes – hvad gør jeg?

Både kirker, der døber troende helt under vand – såvel som individuelle disciple af Jesus kan døbe dig. Alle kristne kan døbe dig. Det bør gøres med det samme, når du er klar til det. Du kan blive døbt i dag.

Se Jeg vil gerne døbes – hvad gør jeg?

Bliver man helbredt eller fri for dæmoner i dåb?

Dåben er som sagt noget der sker i den fysiske verden, som har en indflydelse i den spirituelle verden.

Derfor kan dæmoner udfries og sygdomme helbredes i dåben.

Der er mange beretninger om, at nye troende både helbredes fra sygdomme og udfries fra dæmonisk indflydelse, selv om det ikke altid er tilfældet, og selv om det ikke er derfor, at man lader sig døbe.

Hvorfor lade sig døbe?

Man lader sig døbe for at lægge sit gamle liv bag sig og begynde et nyt liv med Jesus. Og spirituelt løses du fra syndens magt, så du pludselig har et valg mellem at synde og lade være.

Dåben giver dig styrke

Man kan derfor mere korrekt sige, at dåben er et vigtigt “værktøj” Gud har givet os til at begynde vores nye liv med ham, ligesom det næste du skal gøre – modtage Helligånden – er det.

Gud velsigne dig!

Dåb

At blive døbt er både en begravelse af dit gamle liv og et rensende bad for din synd. Det virker kun, hvis du går ind i dåben med troen på Jesus og med ønske om omvendelse, ellers bliver man bare våd. Du skal neddykkes helt under vand, ligesom man også helt begraver sit gamle liv. Det er noget, du gør overfor Gud, ikke for at melde dig ind i en kirke.

Har du spørgsmål om Jesus? Han er den eneste vej til Himlen, og han kan frelse dig og sætte dig fri. Sådan gør du

Læs også: Dåben er kun gyldig, hvis du kommer helt under vand efter at du har vendt dig fra din synd.