Julen er en skøn tid med kærlighed, familie og gaver. Julen har med tiden blandet en række forskellige traditioner sammen, men i kernen af det hele er julen en særlig begivenhed, der handler om Guds søn, som lod sig føde.

En historisk begivenhed

For ca. 2.000 år siden blev en lille dreng født på mirakuløs vis. En pige ved navn Maria, som var jomfru, blev gravid, og fødte en lille dreng, som fik navnet Jesus.

Med andre ord fejrer julen Jesus fødselsdag (selv om man ikke er helt sikker på den nøjagtige dato).

Jesus = Frelser

Navnet Jesus var ikke tilfældigt. Det betyder nemlig “Han frelser” (Yeshua), og var et meget passende navn. For drengen var Guds søn, der kom med en mission. Missionen var at frelse dig. Det er derfor, vi fejrer jul.

Gud blev menneske

Gud blev menneske i Jesus og levede et liv på jorden ligesom os andre. Næsten. Forskellen var, at han ikke begik nogen synder. Han stjal ikke, løg aldrig, hadede ingen og bagtalede ingen. Han lavede et syndfrit liv. Og han viste ved Guds kraft gennem helbredelser og dæmonuddrivelser, at han var noget særligt. Han var ikke bare en profet eller en klog mand. Han var Gud.

Jesus tog din straf

Selv om Jesus var uskyldig, blev han tortureret og til sidst slået ihjel på et kors. Gud lod det ske, så Jesus kunne blive til et forsoningsoffer for dine synder. Ved Jesus’ død på korset bliver det nemlig muligt for Gud at frikende dig, hvis du tror på Jesus.

Gud er en retfærdig dommer, der skal dømme efter sin lov. Kun hvis nogen har taget betalingen kan du komme ind i Hans rige. For du er ikke selv god nok.

Genopstandelsen

Efter sin død blev Jesus lagt i en grav, men efter 3 dage genopstod Jesus fra de døde, fordi dødsriget ikke kunne holde ham. Han havde nemlig ikke begået nogen fejl. Så han genopstod og blev set af mange, inden han rejste op i Himlen.

Det evige liv er også til dig

Ligesom Jesus genopstod kan du også genopstå til et evigt liv i himlen. På en betingelse: Du skal tro på Guds søn og fødes igen i din Ånd. Der er ingen andre veje til himlen end gennem Jesus.

Din barnedåb og konfirmation er ikke nok

Hvis du vil i Himlen med Gud skal du vide en vigtig ting. Det er din tro på Jesus, der frelser dig; ikke ritualer, som dine forældre udførte i en kirke en gang, eller noget du selv gjorde for at få en masse gaver. Der skal mere til. Du skal vende dig fra din synd, døbes på din egen tro, og modtage Helligånden.

Juletræet med sin pynt

Når du danser om juletræet så husk, at det handler i bund og grund om Jesus. Vi giver hinanden gaver, men Gud gav den største gave. Vi skylder Gud en stor tak for, at Han gav sin søn. Husker du at sige tak? Tog du imod den søn, Han sendte?

Glædelig jul! 🎄

Hvis du vil vide mere om Jesus, så vær glad: Han er den eneste vej til Himlen, og han kan frelse dig fra synd og sætte dig fri. Sådan gør du