Et spørgsmål der dukker op igen og igen når man diskuterer livet som kristen, er spørgsmålet om synd, om vi synde, og om vi er syndere eller ej når vi følger Jesus, og som naturlig følge kommer det vigtige spørsmål om vi overhovedet kan lade være.

Dette interessante og vigtige spørgsmål vil vi tage fat på i denne artikel.

Kan kristne holde op med / lade være med at synde?

Note: Hvis du ikke ved hvad “synd” er, så læs her.

Vi siger selv een ting, biblen siger noget andet

En af de vigtigste indsigter omkring dette emne er at gå til den rigtige kilde. Afhængig af hvem man spørger får man nemlig tre forskellige svar:

  • Spørger man ikke-kristne er svaret ofte: “Hvad er synd?” eller også “Nej, kristne er ikke bedre end andre” – eller det, der er endnu værre.
  • Spørge man mange kristne, og med kristne menes dem, der tror på og følger Jesus, og er genfødt ved vand og Helligånd – det som også kaldes at være “frelst” – får man meget forskellige svar. Ofte er svaret: “Man kan jo ikke helt lade være” / “det kan jo ske” / “vi er alle syndere” / “nåden er nok for mig” (underforstået det er ligemeget) / “Ingen er perfekte” og flere argumenter i den retning.
  • Spørger man Gud og ser man på hvad biblen siger, er svaret noget helt andet, som både er provokerende og sætter dig fri.

I denne artikel vil vi tage fat i den sidstnævnte kilde, for det er her, sandheden skal findes.

Kan kristne lade være med / holde op med at synde?

Svaret kan helt kort besvares: Ja, de kan. Men i det følgende vil vi sætte nogen flere nuancer og bibelske argumenter for dette på plads.

  • Vi er sat fri af syndens magt
  • Vi har Kristi sind
  • Vi har værktøjerne og forudsætningerne til at lade være med at synde
  • Jesus har sat os fri
  • Jesus siger, vi kan

Når der skrives “vi” menes der igen de ved ånd og vand genfødte kristne, ikke dem der er kristne af titel, eller fordi de går i kirke eller blot er født i et kristent land. De kan nemlig ikke lade være.

Vi er sat fri af syndens magt

Biblen fortæller, at vi er blevet løst fra syndens magt og autoritet over vores liv. Det betyder, at vi nu har et valg.

Det kan lidt sammenlignes med, at du fx. har været slave under slaveriet. Du boede i et slavehus og kunne ikke løbe væk. Du kunne måske kortvarigt undslippe en tur i det fri. Men så ville du blive fanget og hentet tilbage.

Men nu er der sket det, slaveriet er ophørt (i overført betydning, du er fri af syndens magt). Dvs at du som frigjort tidligere slave opholder måske stadig bor i slavehuset. Men ordningen er ophørt, og du er faktisk fri til at gå.

Du er fri til at gå, og du kan gøre som du vil.

Men hvad vil du? Vil du blive i huset eller vil du gå?

Vi har Kristi sind

Som genfødte kristne har vi Guds sind. Ja, også på denne jord. Det betyder lidt firkantet sagt, at vi kan tænke ligesom Jesus, hvis vi lader os lede af hans Ånd, som vi har fået.

Er det ikke en god forudsætning for at lade være, at vi kan tænke ligesom ham? Jesus – Gud selv – er syndens absolutte modsætning.

Jesus har sat os fri

Biblen lover os noget helt fantastisk:

Den som sønnen sætter fri, er i sandhed fri.

Den frihed, der tales om, er frihed fra dommen, der skal komme. Men det er også frihed fra synd i dette liv.

Jesus siger, at vi kan

Da kvinden, der blev fanget utroskab, tilgav Jesus hende – ligesom han tilgiver os, når vi tror på ham. Men så sagde han bagefter noget vigtigt til hende inden han lod hende gå:

“Gå og synd ikke mere.”

– Jesus, til en tilgivet synder (Joh 8:11)

Ville Jesus have sagt det til kvinden, hvis det ikke var muligt for hende? Nej, vel?

Andre bibelske argumenter

Emnet omkring vores frihed fra syndens magt og vores evne til at kunne lade være med at synde, er meget omfattende. Det nyeste testamente bekræfter igen og igen, at det er muligt. Her var blot et par stykker.

Konklusion: Der er frihed i Jesus

Det vigtigste at forstå er, at med Jesus har vi en chance. Vi kan vende os fra vores synd. Vi har Guds sind, Guds værktøjer og Guds velsignelse til det.

Spørgsmålet er i virkeligheden ikke om vi kan. Spørgsmålet er om vi vil.

Gud velsigne dig!

Har du spørgsmål om Jesus? Han er den eneste vej til Himlen, og han kan frelse dig og sætte dig fri. Sådan gør du

Læs også: Dåben er kun gyldig, hvis du kommer helt under vand efter at du har vendt dig fra din synd.