Mange har spurgt hvordan det egentlig er muligt at støtte jesusfrelser.dk.

Udover dine bønner, og ved at dele opslag og sider, så er der en konkret måde, hvorpå du kan hjælpe med at dele evangeliet med andre danskere på: Betale for at “booste” et facebookopslag efter eget valg.

Sådan gør du

Hvis du ønsker at være med til at dele evangeliet med andre danskere virker jesusfrelser.dk sådan, at du kan støtte ved at betale for at ”booste” et facebookopslag efter eget valg (det bliver til et såkaldt “sponsoreret” opslag også kaldet en “annonce”).

Sådan gør du – det er ganske enkelt:

  1. Send beløb til 1551 / 4020 544341
  2. Send en besked til os på chat, mail eller facebook og angiv hvilket opslag på væggen, du ønsker at booste

Så laver vi arbejdet med at lave en sponsoreret annonce. Se nedenfor et ex. hvordan den tager sig ud. Annoncen vil blive vist i andre danskeres nyhedsfeed, primært ikke-kristne.

Hvor mange mennesker kan jeg nå?

For at give en ide om, hvor mange mennesker, du kan nå på denne måde kan du regne med, at et opslag ses af 1.000-2.000 mennesker for hver 100kr, du giver.

100kr = 1.000 mennesker

Dette er et vejledende tal, da det varierer afhængig af opslagets type, hvor mange der interagerer med opslaget osv.

Eksempel:

Eksempel på et boostet facebookopslag. Dette opslag nåede mere end 20.000 mennesker i Danmark. Ca. 3.000 læste artiklen på websiten.

Beløbet går ubeskåret = 100%

Det beløb, du vælger at give, går ubeskåret til at købe sponsorering. Dvs. hvis du fx. giver 200 kr., så vil der blive købt et “boost” af den annonce, du vælger, for 200 kr. Pengene går altså ubeskåret videre til at dele det kristne budskab på facebook.

Hver af disse mennesker er højst sandsynligt en person, der ikke er født påny, og derfor kommer i helvede, med mindre de hører om Jesus og handler på budskabet.

Interesseret?

Hvis du kunne tænke dig at støtte Jesusfrelser.dk på denne måde, så skriv en besked i chatten, på facebook eller under kontakt.

Hvad så med alle dem, der går imod opslaget?

Når man deler budskabet om Jesus med ikke kristne vil det møde modstand. Kraftig modstand. Det hører med til, når man deler evangeliet.

Vi svarer på kommentarer fra de mange ikke troende, der vil komme. Vi sletter de opslag, der er diskriminerende mod andre eller ødelægger en god dialog.

Det gode er, at facebook er det perfekte sted at dele budskabet om Jesus. Det er lige præcis midt i tidens ånd, midt i synden og midt i al ugudeligheden, at budskabet om Jesus hører til. Og vi går ikke på kompromis med Guds sandhed.

Gud velsigne dig og på forhånd tak for din støtte med at dele evangeliet.