Satan er en taber!

Læs om den skæbne som Satan - Guds fjende - har i vente. Jesus har allerede vundet kampen.

Vidste du, at Satans dage er talte? Vidste du, at han selv ved det, og skælver i frygt?

Biblen fortæller os nemlig klart og tydeligt, hvad der kommer til at ske med Satan, også kaldet djævlen/Lucifer/Guds fjende.

Og hans skæbne er rigtig gode nyheder.

Alt dette kan du læse mere om her.

Satan – misundelig og afvist af Gud

Satan var en gang en af Guds engle, Lucifer. Men han gjorde oprør mod Gud og ville selv have magt og ære. Gud smed derfor Lucifer, også kaldet Satan (Det betyder anklager) ud af Himlen. I Paradisets have – her på jorden – lavede Satan sig om til en slange og snød Adam og Eva til at bedrage Gud.

Siden da har Satan eksisteret som et åndeligt væsen med sine følgere, dæmonerne, her på jorden, og har forårsaget synd, sygdom og splid, fordi vi gav ham lov.

Men hans dage er talte.

Satan bliver snart bundet i Helvede for evigt

Biblen fortæller, at Jesus kommer tilbage til jorden igen og den dag giver sin dom over al synd. Dommen fra Jesus inkluderer dom over Satan selv.

På det tidspunkt vil Satan blive kastet i Helvede for evigt uden mulighed for løsladelse. Han vil kort blive sat fri i et slag for til sidst aldrig igen at kunne gøre ondt.

Dette kan man læse om i den sidste bog i Biblen, men det nævnes også andre steder: Satan kommer til at tabe. Det er 100% sikkert.

Derfor går Satan rundt lige nu, skælvende i frygt for, at dagen kommer.

Satan, en taber

Man kan sige det på denne måde: Satan er en taber. Det kan man kalde ham, fordi vi allerede nu ved, hvordan det ender:

Satan taber. Det gode vinder. Vi kender allerede nu resultatet.

Det onde taber. Det gode vinder. – Biblen

Men Satan er ikke bare en taber en gang i fremtiden, når Jesus kommer tilbage.

Satan er også en taber den dag i dag.

Satan – en taber selv i dag

Hvis man tror på den åndelige verden, så er det vigtigt at forstå, at Satan allerede i dag er en taber. Han er nemlig en engel ligesom de andre engle er underkastet Guds autoritet.

Han anerkender ikke Guds autoritet, når den tales fra andre, men når det kommer fra Gud selv, skal han lystre.

Dæmoner skal lystre

Det er derfor, at dæmoner skal lystre i Jesu navn, når en kristen, der har Helligånden, og som taler med autoritet, befaler en dæmon at forlade en person.

For Jesus og Helligånden, der lever i de kristne, er nemlig Gud selv. Derfor har de kristne spirituel magt over disse dæmoner. Læs mere

En god nyhed

Satans skæbne er altså med andre ord en god nyhed. Djævlen har desværre – på grund af noget, vi selv gjorde – fået lov til at lave meget ulykke her på jorden.

Men det slutter en dag.

Hallelujah, og tak, Jesus!

Vær med til at redde liv! Støt Jesusfrelser.dk med 100kr. Beløbet går ubeskåret til facebookannoncer med vores artikler.

Send til MobilePay 1206LR, så flere danskere kan læse Jesus at kende.

Del artiklen med andre:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *