En vigtig diskussion omkring alt det med Gud og Jesus, det handler om dåben, og hvordan vi skal døbes. I Danmark er der tradition for at døbe babyer, men er det egentlig OK, hvis man vil følge Jesus med hele hjertet, og komme i Himlen?
Et andet spørgsmål, der kommer i forlængelse: Kommer et barn “automatisk” i himlen, når det er døbt? Hvad med en voksen, der tror på Jesus, skal han/hun døbes igen?
Disse spændende spørgsmål vil vi kigge på her.
Tag sikkerhedskoene på
Vi vil starte med at sige, at emnet omkring babydåb måske kan komme til at træde nogen over tæerne. Det er et følsomt emne – måske fordi vi er vokset op med en holdning uden at se på, hvad Biblen egentlig siger om dåb. Men bare husk; nogengange træder Gud os over tæerne, fordi vi skal lave os selv om. Skifte mening. Så kig på hvad Gud siger om emnet. Find din bibel frem og check hvad Gud siger. Kig på hvordan de troende bliver døbt i biblen.
En døbt baby kommer ikke automatisk i himlen
Det første der skal slås fast her er, at en døbt baby IKKE automatisk kommer i himlen. Men kommer i himlen af at tro på Jesus, ikke af at være døbt.
Hvis man bliver døbt som baby, men senere vokser op og som ateist, og slet ikke tror på Gud eller afviser Gud, så kommer man selvfølgelig ikke ind i Guds rige. Dåben frelser ingen automatisk.
Det betydet ikke noget, at man var døbt som baby. Man kommer ind i himlen på sin tro på Jesus, og kun ved troen.
De troende skal døbes
Til gengæld siger biblen, at en troende (en person der tror på Jesus) skal omvende sig, døbes i vand og modtage Helligånden. Det vil siges, at dåben er stadig vigtig. Det er noget Jesus befaler os at gøre. Læs mere om hvad der sker i dåben.
Vi har alle brug for at blive vasket rene for vores synd. Det lyder lidt voldsomt, men vi skal faktisk vaskes i Jesu blod. Men hvordan vasker man sig helt konkret? Svaret er dåben.
Men det virker kun, hvis det er en troende, der kommer ned i vandet. En person der ønsker at vende sig fra sine synder imod Gud. Man skal ikke være helt “voksen” (fx myndig eller noget andet), men man skal være gammel nok til at forstå synd.
Hvad vil du helst – blive våd eller blive frelst?
Der er nemlig den vigtige forskel, at dåben sker efter din omvendelse. Det er noget du gør overfor Gud for at vaske dine synder bort, begrave dit gamle liv og identificere dig med Kristus. Læs mere
Hvis du bliver døbt uden at du tror på Jesus og er parat til et liv med ham, så gør dåben ingenting. Så gør den dig bare våd. Så er den nemlig bare en gerning ligesom at gå over vejen. Det ændrer ikke dit forhold til Gud.
Det gælder derfor også voksne, der bliver døbt, bare som et ritual eller for at blive medlem i en kirke. Det kommer man ikke i himlen af.
Man kan sige det på denne måde: Hvis du ikke tror på Jesus og ikke vil vende dig fra dit gamle liv, så har dåben ingen effekt.
Dåb efter omvendelse
Dåben er altså noget man skal gøre efter at man er klar til et liv med Jesus. En baby er ikke klar. Babyen ved ikke noget og har ikke selv besluttet noget. Så den bliver bare våd.
Dåben betyder kun noget for Gud, hvis du forstår at du har brug for tilgivelse. Det aner babyer ikke noget om.
Skal voksne, der er babydøbt, så døbes igen, hvis de tror på Jesus?
Nej – og ja. Voksne skal ikke døbes “igen”. De er aldrig blevet døbt. De skal døbes rigtigt, for første gang, efter omvendelse helt under vand.
Skal jeg døbe mine børn om?
Ja, dine børn skal døbes på deres tro, når de er klar – dvs. at de forstår, at de har syndet imod Gud, og har brug for at blive vasket rene. Og som sagt ovenfor. Dine børn skal egentlig ikke døbes “om”. De skal døbes rigtigt.
Og det skal du også selv.
Bliv døbt i dag – hvis du er klar!
Hvis du vil døbes, er der håb for dig. Det kan blive idag. Det eneste der behøves er en kristen, det forstår hvad det handler om, så han eller hun kan hjælpe dig med at komme ordentligt ned under vand. Personen der døber dig gør ikke noget “magisk”. Det er noget du gør overfor Gud. Læs mere her
Gud velsigne dig!
Typiske misforståelser
Her finder du en liste over en række indvendinger og myter om dette emne.
Hele husstanden: at biblen står der, at en mand blev opfordret til at hele husstanden skulle døbes. Der står hverken om babyer var med eller ej. Ikke et bevis for babydåb.
En ny omskæring: nogen mener, at dåben er som en omskæring, man også gjorde på jødiske børn. Men nej, Gud laver en ny pagt; og dåben vasker synderne bort på din omvendelse. Dåben er ikke en omskæring, der automatisk frelser dig.
Babydåben gælder, hvis du bare kommer til tro på Jesus senere: Nej, det siger Biblen ikke. Som nævnt ovenfor, dåben er noget du skal gøre efter omvendelse.
Lad de små børn komme til mig; det må du ikke hindre: et bibelvers, der ofte bruges af babydøbere. Men Jesus taler ikke om dåben her.
Hvad med røveren på korset? Han blev ikke døbt. Nej, men Jesus var heller ikke død endnu. Han kunne ikke blive døbt.
Dåben er bare symbolsk, denne diskussion er slet ikke vigtig: Det siger Biblen ikke noget om.
Tak fordi du læste med, og Gud velsigne dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.
Så alle der ikke er døbt helt under vandet kommer i helvede?
Det er godt nok mange mennesker.
Hvad med barnedåb og senere konfirmation?
“Så alle, der ikke er døbt helt under vand, kommer i helvede?”
Svaret finder du her: https://www.jesusfrelser.dk/daaben-og-dithjerte
“Hvad med barnedåb og senere konfirmation?”
Svaret finder du her: https://www.jesusfrelser.dk/daab-og-konfi