Gud elsker dig og ønsker, at du finder tilbage til Ham. Den eneste vej er gennem Jesus, den søn han sendte som betaling for dine synder, så du kan blive frikendt. Dine gode gerninger kan ikke frelse dig. Hvis du vil leve evigt i Himlen skal du tro på Jesus ved at vende dig fra synd, blive døbt og modtage Helligånden.
Jesusfrelser.dk er en tværkirkelig, bibeltro kristen tænketank. Artiklerne er skrevet af almindelige kristne fra hele Danmark.
Formålet med Jesusfrelser er på en forståelig og sandfærdig måde at fortælle dig om, hvem Jesus er, og hvad han kan gøre for dig. Vi vil forklare dig, hvad du skal gøre for at blive frelst (læs konkret hvordan), og at der findes både helbredelse for enhver sygdom og frihed i Jesus (læs mere).
Vision
Missionen med jesusfrelser.dk er at fortælle alle danskere på en ærlig, åben og sandfærdig måde hvem Gud er, og hvad han kan gøre for dig personligt. Vi vil forklare “det med Jesus” på en måde, der kan forstås af helt almindelige mennesker, som ikke har noget særligt forhold til religion, tro eller kirke.
Visionen er at få så mange danskere som muligt til at blive frelst ved at vælge Jesus som deres personlige Herre i livet. Men det er også godt, hvis du blot får et spørgsmål om Gud besvaret – og dermed rykker et skridt nærmere Jesus. Det er altid bedre at komme tættere på Gud end længere væk. Han venter på dig.
At være kristen
De mange forskellige retninger, som kristendommen er delt op i i dag, findes ikke i biblen. Den bedste vej er at følge retningen “Jeg-følger-Jesus-og-jeg-tror-på-hvad-der-står-i-Biblen“-kristendom.
Du bliver ikke kristen af dit babydåbsritual, af at være født i Danmark eller hvis du går i kirke juleaften. At være kristen betyder, at du tror på at Jesus var Guds søn, og du følger ham.
Når man er kristen behøver man ikke blive placeret i en kasse eller “denomination“, som nogen kalder det. Det kommer man ikke i himlen af. Man kommer i himlen af at følge Jesus. De første kristne kaldte sig bare “Vejen”, fordi Jesus er vejen. De var disciple af Jesus og gjorde hvad de kunne – og Gud gjorde resten – for at række ud til en fortabt verden.
Man kommer ikke i Himlen af at gå i kirke, være døbt som barn eller ved at leve et godt liv. Man kommer i himlen af at følge Jesus.
At være kristen betyder, at man er discipel (efterfølger) af Jesus. Det er den slags kristne, vi skal være, hvis vi skal opleve frihed og komme ind i Guds rige en dag. Vi skal have et åbent hjerte, der lever som Gud siger, ikke som vi selv vil.
Men … hvordan gør man det? Svaret er, at vi skal fødes igen. Sådan gør du
Kontakt
Se kontaktoplysninger på denne side.
Netværk
Læs om vores netværk her.
Hvem står bag?
Jesusfrelser.dk er en tværkirkelig kristen tænketank, skrevet af helt almindelige danske bibeltro kristne. Læs mere her.